Udlængsel og eventyr for os til at rejse ud i verden. Nogle vælger at tage langt væk til fjerne lande, og andre krydser Vesterhavet og slår sig ned i England. Lige meget hvor i verden, du havner, så er det svært ikke at komme til at lide bare en lille smule af hjemve indimellem. Det er forskelligt, hvad den enkelte kommer til at savne, det kan være et andet menneske, der taler ens eget sprog, det kan være duften af rugbrød, eller det kan være danske traditioner.

Alt dette og mere til kan du finde i Den Danske Kirke i Newcastle. Kirken har eksisteret siden 1800-tallet, hvor den blev stiftet af danskere, der selv var udrejst til området. Her kunne de mødes til gudstjenester afholdt på dansk og dermed holde fast i deres nationale særpræg.

Nu om dage drives kirken af frivillige, der har til formål at udbrede kendskabet til Den Danske Kirke i Newcastles virke, forskelligt med interesse for danskere bosat i Newcastle eller andre dele af Nordengland, samt personer med dansk oprindelse og andre, der måtte have interesse i dansk kultur, historie og oprindelse.

Kirken har ingen ambitioner om kommercialisering af sine aktiviteter, men tjener udelukkende til oplysning, forsamling og social omgang for alle interesserede i Guds arbejde og budskab. I nyere tid er der blevet etableret et nært samarbejde med Folkekirken i Danmark, og det sikrer kirkelige handlinger i overensstemmelse med dem, der foregår i Danmark, og samtidig at alle de kirkelige handlinger kan afholdes på dansk.

Kirken og kirkens arrangementer kan følges her. Der er udover de kirkelige handlinger også mange sociale arrangementer, der alle har et tydeligt og dansk særpræg. Det er ikke kun sproget, men også danske delikatesser som kagebord og alt det andet, du nemt kommer til at savne.